Om forlaget

Om Limfjordsforlaget

 

Etableret i 2012 af journalisterne Jens Utoft, Skive, og Jeanette Lund, Ø. Jølby for at udgive deres fællles portrætbog om Morsø Kommunes tidligere borgmester Egon Pleidrup Poulsen, der omkom ved en tragisk drukneulykke under fiskeri i 2010.

 

Bogen er solgt i mere end 2.000 eksemplarer, men der er endu få eksemplarer tilbage, som kan købes ved henvendelse til forlaget.

 

Både Jeanette Lund og Jens Utoft har tidligere hver for sig stået for eller medvirket til flere bogudgivelser.

 

Forlaget har efterfølgende påtaget sig at udgive forfatteren Andrea Hejlskovs seneste bog "og DEN STORE FLUGT" om hendes og familiens primitive liv det første år efter at være flygtet til en simpel hytte i en øde skov i Sverige for at finde en ny tilværelse.

 

Med virkning fra 1. januar 2016 har Jeanette Lund overdraget sin andel af forlaget med alle rettigheder og forpligtelser til Jens Utoft for at hellige sig sin voksende kommunikationsvirksomhed.

 

Jens Utoft påtager sig fortsat at medvirke ved fremstilling og udgivelse af bøger for virksomheder og organisationer.

 

I 2014 stod han således for produktion af en bog om Sparekassen Ballings virke gennem 100 år.

 

Her i 2016 har Limfjordsforlaget udgivet en bog om elforsyningen på Skive-egnen i anledning af 100-året for etableringen af de lokale elsforsyningsselskab SFGHH, der nu indgår som en del af selskabet EnergiMidt. Se mere her.

 

 

Om Jens Utoft

 

Jens Utoft er uddannet journalist fra 1975 og er bosat i Skive med fritidsbolig i Thy. Han har drevet selvstændig virksomhed fra 1996.

 

Jens løser fortrinsvis opgaver som redaktør og udgiver af tekniske tidsskrifter, og som redaktør af et blad for en boligforening. Men han har også produceret en bog til daværende Karup Kommune og bidraget til flere andre.

 

Se mere på hans hjemmeside www.profi.dk

Om Jeanette Lund

 

Jeanette Lund, der udtrådte af forlaget fra 1. januar 2016, er uddannet journalist fra 1998 og er bosat på Nordvestmors. Hun har drevet selvstændig virksomhed siden 2009.

 

Jeanette løser opgaver for offentlige og private virksomheder, fortrinsvis i Nordvestjylland. Hun er redaktør af www.thy360.dk og har været skribent i bogen ”Thy til sanserne”.

 

Se mere på www.jeanettelund.dk.

_______________________________________________________________________________________

 

Limfjordsforlaget • Åstien 3 • DK 7800 Skive • tlf. +45 4046 8666 • mail@limfjordsforlaget.dk