Og den store flugt | limfjordsforlaget.dk

Lektørudtalelse

Birgit Sloth, DBC (13/51) 5 077 718 9 (V) fremhæver bogen som en dokumentarisk roman, der kan læses både som familie- og som samfundskritisk roman:

"Sproget er meget direkte, og fortællingen virker hudløst ærlig. Den formår at skildre problemerne, såvel fysiske som personerne imellem, så de kommer ind under huden på læseren, men der er også små, fine iagttagelser af naturens skønhed. Teksten er en blanding af episodiske beskrivelser og refleksioner.",

Den Store Angst

Bogmagasinets mangeårige skribent Flemming Andersen anmelder ”Og den store flugt”:

Derude i virkeligheden er de fleste vistnok meget godt tilfredse med deres liv. De fleste er alle dem, for hvem det moderne samfund fungerer, de har deres karrierer, de tjener penge nok, og de føler en stor tilfredsstillelse i bekræftelsen ved at have travlt, ved at være efterspurgte. Man kan ikke bebrejde dem det, tværtimod, selv om mange opfatter det som om, at de kun tænker på sig selv, deres familie og karriere. Trods alt er det en af de mest basale selvopholdelsesdrifter her i verden.

Men så er de alle de andre. Alle dem for hvem det hele giver stadig mindre mening, de, der får stress i mere eller mindre diagnosticerbar grad, de, der ikke kan få pengene til at slå til, de, der ikke kan holde ud at gå i Bilka – på en måde alle de anfægtede. Alle de sygdomsramte, alle kunstnertyperne, alle de udstødte og de fattige. Alle dem for hvem karrieren, livet, samfundet og/eller verdens gang bliver en byrde.

Jeg har netop læst Andrea Hejlskovs nye bog ”og den store flugt”, og den er kommet lidt bag på mig, heldigvis. Som professionel bogmand læser man en masse bøger, og det er de færreste, jeg læser til ende. Langt de fleste orienterer jeg mig blot i for at mærke sproget, stemningen og holdbarheden. Det bevirker at mange bøger bliver lagt til side med en vis overbærenhed, godt forsøgt osv. Dér havde jeg også regnet med at placere Andrea Hejlskov, for jeg har læst et par ting af hende før, og jeg har det svært med den slags tekster, der er meget intime og åbenhjertige, hele nutidens bølge af ”Her er mit liv”-bøger og -blogs. Måske fordi der er så meget selvpromovering, dårligt sprog og Gajolæske-visdom i dem. Det er ofte overflade camoufleret som indsigt.

Men i Andrea Hejlskovs nye bog fungerer åbenhjertigheden. Ingen forstillelse her. Man tror hende, når hun skriver, at det i virkeligheden mest var angst, der fik hende, manden og deres fire sammenbragte børn i alderen 1-16 år til at forlade samfundet for at blive nybyggere i Langtbortistan-Sverige, i en eller anden udørk tæt på grænsen til Norge. Angst for hvad der sker med dem i nutidens Danmark, hvor de åbenlyst ikke passer ind, heller ikke selv om de prøver at flytte til Mors. Samfundet flytter naturligvis med, ikke mindst angst for den store økokatastrofe, ikke som en apokalypse, mere som en snigende forværring af menneskets vilkår globalt set.

Læs resten på www.arnoldbusck.dk

I den store skov lå et lille hus

Boganmeldelse af Anette Dina Sørensen i Politiken 14.12.2013: :

På eksistentiel flugt fra 'forbrugerisme og sammenstyrtede karriereambitioner' rebooter familien Hejlskov deres liv og flytter langt ud i de svenske skove for at leve i pagt med naturen. Nemmere sagt end gjort, viser det sig hurtigt. Andrea Hejlskov beskriver familiens op- og nedture 'med en dramaturgisk snilde tæt på kriminalromanens konventioner om spændingskurvernes stigninger og fald' og historien er heldigvis uden løftede pegefingre og moralisering, men god at blive klogere af. [refereret af bog.nu]

Anmeldelsen er ikke tilgængelig online

Ærlig, medrivende og lærerig

Siv Skov skriver i en anmeldelse af bogen i Liv&Stil:

Bogen tager fat i et problem som vi alle har del i, at vi ikke har penge nok, tid nok, overskud nok, at vi bedøver os selv og at vi aldrig får nok.

Andrea Hejlskov fik nok og har ”walked the talk”, og venligt valgt at dele sin erfaring med os i en bog som er ærlig, medrivende og lærerig - og fyldt med nuancerede karakterer som ”kaptajnen” og ”lufferne”, som gør historien levende og spændende.

Personerne virker så utrolig ægte, fordi de faktisk findes i virkeligheden. Igennem bogen må Andrea Hejlskov

og DEN STORE FLUGT man ofte minde sig selv om, at det rent faktisk er en rigtig historie.

Historien føles vigtig: Lige meget hvem du er og hvad din historie er, vil du have glæde af at læse bogen, som viser verden fra en vinkel som ligger meget langt fra det, vi er vant til.

Liv&Stil #2

Langt ude i skoven lå et lille hus!

Journalist POUL BLAK skriver om bogen:

I disse dage er forfatteren Andrea Hejlskov på turne for at reklamere for sin nye bog: "Og den store flugt". Ja, faktisk er det mere end en bog, hun reklamerer for, det er i lige så høj grad det projekt, som er bogens afsæt og hele indhold. Hun og familien rykkede nemlig for et par år siden deres fysiske rammer på Mors op med rode og flyttede dybt ind i de svenske skove, hvor de har bygget sig en lille bjælkehytte, som nu er deres hjem - nærmest renset for hvad vi normalt omtaler som moderne bekvemmeligheder.

Det samme har andre jo gjort tidligere. Den mest berømte af dem alle er Henry David Thoreau, der for ca. 150 år siden levede i et par år i en selvbygget hytte dybt i de nordamerikanske skove og som derpå skrev hvad der skulle blive en verdensberømt bog: "Walden".

Hvad der adskiller Andrea Hejlskovs bog fra det berømte forlæg er for det første, at hun jo altså ikke er alene -

og nok så væsentligt at hun - i modsætning til Thoreaus lødigt udvalgte pæne erindringer - har valgt at fortælle ALT, som det var - og er. Her er ingen forherligende selvcensur. Her er ingen ønsker om forskønnelse i skønsom omgang med sandheden. For det ganske projekt her lyder: Fortæl det som det er - det hele!

Kære Andrea! Tillykke med projektet - og ikke mindst med den bog, der her er kommet ud af det. Der er tale om intet mindre end en bedrift. Du træder her frem som en stor og modig fortæller, som vi andre kan læse - ikke bare som den glade og gysende underholdning, det jo er, men i mindst lige så høj grad som en øjenåbner:

Hvad er det, vi mister, ved at ville ha' det hele? Hvad er det nu, at prisen er, for i det uendelige at forsøge at undgå smerten? Siden hvornår er det blevet "smart" ikke at orke at lytte til naturen? På den måde er din bog her en bog for os alle - om os alle!

Fremragende bog

Merete Just, skriver i sin anmeldelse i Skive Folkeblad lørdag den 16. november bl.a.:

"Bogen lanceres som "årets vildeste bog" - og det er muligvis sandt. Det lader i hvert fald ikke sine læser uberørt, for det er aldrig i nærheden af at blive blankpoleret, net og nydeligt, og det totale fravær af lak er fascinerende.

Det er en fremragende bog - og oplevelsen er tvetydig. Det ene øjeblik gyser man over, at Andrea Hejlskov må bage brød for at mætte sine børn - og det næste øjeblik grives man af en længsel, som man ikke rigtig formår at definere, fordi den er svær at genkende".

Læs hele anmeldelsen her (PDF) eller et uddrag på avisens hjemmeside her.

En øjenåbner

Persille Ingerslev skriver på Facebook bl.a.:

"For mig er Andreas bog en øjenåbner. Jeg sidder som sagt helt konkret med hjertebanken, jeg er oprevet, frigjort, bevidstgjort. Det er ikke fordi hun maner til revolution eller opfordrer andre til at gøre, som hun og hendes familie har gjort. Det er bare det, at hun påtaler noget, der har siddet som en klemmelus i mit sind lige så længe jeg kan huske. Og hun hiver splinten ud og så fosser tankerne og følelserne frem af det store buldermørke dernede fra sjælens dybder.

Det er jo sandt hvad hun siger; Det går ikke, det her…

- Og heldigvis for det!"

Se hele anmeldelsen her.