Historier fra Viborg-egnen

- landskab · mennesker · identitet

Ved høstens tid i 1859 kom H. C. Andersen til Viborgegnen p. sin store jyllandsrejse. Den folkekære digter blev inspireret af landskabet, hvilket fik ham til at skrive ‘Jylland mellem tvende have’.

I sangen lovpriser han Jylland og de forandringer, der var ved at ske. Men hvordan

forløb disse forandringer, og hvilken betydning har det

haft for os, der bor her i dag?

Det komplicerede samspil mellem landskab, naturressourcer og mennesker er et underliggende

tema i denne bog.

Bogens hovedsigte er at skildre, hvordan mennesker har forsøgt at skabe et godt liv p. det sted, der blev deres. Arbejdet, de naturgivne betingelser, samværet med andre mennesker i hverdagen, men også ydre påvirkninger har formet deres identitet.

Nogle fik et stille liv, andre var fyldt med initiativ og skabte forandringer til gavn for de mange. De var med til at forme det samfund, vi har i dag, og som ‘iværksættere’ kan de være til inspiration også for

nutidens mennesker.

I min tilgang til egnens historie har jeg valgt at benytte en mikrohistorisk metode, hvilket indebærer, at de enkelte fortælinger har et konkret udgangspunkt, det være sig en person, en landsby, en forstad eller en egn. Fra det nære foldes perspektivet ud mod det omkringliggende samfund og mod en større verden.

Historierne om Viborgegnen dækker geografisk den nuværende Viborg kommune. I bogens første del bevæger vi os rundt i de fire landskabstyper, der omkranser Viborg by. I det blå Limfjordsland er hovedpersonerne søfolk og fiskere. Det frodige, grønne landskab øst for Viborg var bondens land. De flade brune lyngsletter mod syd gav udfordringer for hedeopdyrkere, mens den hvide kalk under

jordskorpen i vest gav kalkbønder lidt ekstra at leve af på en ellers karrig jord. Fælles for de jævne mennesker på landet og på vandet var, at de skulle udnytte naturens ressourcer bedst muligt for at skabe et godt liv. Det skete med større og større effekt op gennem tiden. Vi fik mindre natur og mere kulturlandskab; en udvikling, som vi i vor tid må forholde os til.

Blandt de jævne folk på landet finder vi nogle, som skilte sig ud. Læserne kan eksempelvis stifte bekendtskab med fisker Iver Bertelsen fra Kvols, der som ung marinesoldat i 1864 deltog i ‘Slaget ved Helgoland’ og senere i livet var med til at stifte egnens første brugsforening.

En anden Kvols-dreng, Anders Mikkelsen, deltog i jordomsejlingen med ‘Galatea-ekspeditionen’. Anderledes sørgeligt gik det kalkbonden i Mønsted, hvorom præsten i kirkebogen skrev: Sank lige ned i jorden og kvaltes.

I Vinkel stod det ej heller for godt til. Her var det degnekonen, der af præsten blev forført til hedenskabs levned.

I bogens anden del rykker begivenhederne mod byen.

Iværksætteren Johannes Ivar Bruun på Bruunshåb Klædefabrik banede vejen for egnens industrialisering.

Proletardrengen Peter Aarestrup fra Sct. Peder Stræde spejlede sin identitet i arbejderbevægelsen. Kvinder fik en mere fremtrædende plads i det offentlige liv, og blandt kvindeportrætterne

finder vi Johanne Rambusch fra Sjørup, som stillede sig i forreste linje i kampen for kvindernes

valgret, mens Ragnhild Morville blev en central skikkelse i organiseringen af modstandskampen under besættelsen.

Befolkningens vandring fra land til by flyttede dynamik og vækst til byen. Marker er blevet forvandlet til forstæder, og Houlkær medtages i bogen som et eksempel på en moderne bydannelse i vores tid.

Bogens tredje del, I Gader trådt med sømslagne Sko, har karakter af et appendiks, idet temaet ikke umiddelbart følger bogens overordnede rammer. Men alt behøver ikke være regelret?

I fortællingen tager jeg læseren med på en byvandring i det gamle Viborg i selskab med digtere og

billedkunstnere, og det er vel altid umagen værd at se på det kendte med nye øjne.