Elektrisk energi til  Skive-egnen

Ny bog beskriver udviklingen siden det første elektriske lys i Skive i 1892

Fem tidligere medarbejdere ved de to lokale elforsyningsselskaber, SFGHH og Skive Elværk, har gennem de seneste fem år mødtes hver tirsdag i vinterhalvåret på Skive Byarkiv sammen med byarkivar Niels Mortensen.

Ud over at dele egne oplevelser gennem et langt arbejdsliv har formålet været at få disse sat ind i en historisk sammenhæng, primært baseret på udklip fra egnens lokale aviser og på et omfattende billedmateriale fra kolleger og fra egnens lokalhistoriske arkiver.

Det har nu resulteret i en fin lille bog på 128 sider, som nu udgives af Limfjordsforlaget i Skive med støtte fra Skive Kommune og fra EnergiMidt, som SFGHH og Skive Elværk fusionerede med i 2002 – i øvrigt knapt to år efter, at de selv var fusioneret under navnet SE Energi.

Ifølge bogen, der har fået titlen ”Elforsyning på Skiveegnen”, holdt elektriciteten første gang sit indtog i Skive i 1892, hvor det ifølge en annonce i Skive Avis den 31. maj dette år blev anvendt til oplysning af salen og scenen under ballet ved ”Grundlovsfesten 2den Pinsedag i Den ny Borger- og Haandværkerforenings smukke Have med tilstødende Lokaler”.

Hvor eller hvordan elektriciteten var fremstillet, fremgår ikke af bogen, men det har formentlig været med vindmøller, som i de første mange år spillede en betydelig rolle på egnen – ikke mindst for egnens landbrug. For de små elværker, der i starten af 1900-tallet hurtigt dukkede op i egnens bysamfund, var det nemlig for dyrt at etablere et ledningsnet, der kunne distribuere elektriciteten ud i deres opland.

Det var en væsentlig årsag til, at der den 11. August 1916 blev holdt stiftende generalforsamling i Salling, Fjends og Ginding Herreders Højspændingsanlæg, i daglig tale kaldt SFGHH – altså faktisk for 100 år siden. Det skete efter initiativ fra 28 sognekommuner i Salling og Fjends Sogneforening.

I første omgang var planen at købe strømmen af Skive Kommunes Elværk, men forhandlingerne førte ikke til noget. I stedet opstod muligheden for at få strømmen fra det vandkraftanlæg, som Folketinget gav tilladelse til at etablere med opdæmning af Gudenåen ved Tange. Anlægget, som fik navnet ”Gudenåcentralen”, var ejet af fire kommuner, heriblandt Skive, og af lokale elforsyningsselskaber, som blev forbundet med en højspændingsledning mellem Århus og Skive, hvor traditionelle elværker så kunne supplere.

Lokale pionerer

Det var en lokal entreprenør og elinstallatør, Siliam Bjerre, der påtog sig at etablere højspændingsledningen (50 kiloVolt) fra Tange til Skive. Det krævede 400 master.

Samme Siliam Bjerre var i øvrigt en af pionererne inden for elforsyningen, ikke bare på Skive-egnen, men i store dele af Jylland, hvor hans firma indtil da havde etableret flere af de mindre elværker – det første af dem i 1899 på Jebjerg Mejer, hvor han selv var udlært mejerist. Her havde den navnkundige mejeribestyrer Esper Andersen fået ham sendt på Askov Højskole, hvor man havde bygget, hvad der formentlig var verdens første elproducerende vindmølle. Tilbage i Skive etablerede Esper Andersen så egnens første elinstallationsforretning.

Vandkraftværket blev Danmarks hidtil største og er fortsat i drift, selv om det har været meget omdiskuteret. Det tages der ikke stilling til i bogen, der blot oplyser, at værket årligt producerer ca. 11 mio. kWh. Det svarer til den årlige produktion fra tre store vindmøller på land og ca. 1/3 af, hvad Skive Fjernvarme producerer med sit forgasningsanlæg på Thorsvej i Skive – verdens hidtil største af sin art.

Da vindkraften vendte tilbage

Siden slutningen af 80erne er vindkraften vendt voldsomt tilbage i en grad, så elproduktionen i området ofte er større end forbruget. Her var en lærer fra Jebjerg, Jens Ove Simonsen, en af pionererne. Han var med i etablering af et vindmøllelaug i Jebjerg, og da andre bad om hjælp til at lave noget tilsvarende, blev det starten til Salling Vindkraft, som har været involveret i opsætning af mere end 500 vindmøller. 

De nye vindmøller stillede helt andre krav til driften af elnettet og udløste derfor i starten en del modstand hos SFGHH. Derfor besluttede Jens Ove Simonsen sig for at stille op til repræsentantskabet i SFGHH, hvor han kort efter blev valgt til bestyrelsen i SFGHH og siden i SE Energi og EnergiMidt, hvor han fortsat er medlem. Men det var et i øvrigt et lovkrav, at strømmen fra vindmøllerne skulle aftages, og siden har både SFGHH og senere EnergiMidt været blandt pionererne med etablering af solcelleanlæg til elproduktion.

Flere fusioner undervejs

I spidsen for denne udvikling har stået den tidligere gårdejer og borgmester i den daværende Sallingsund Kommune, Jens Jørn Justesen, Glyngøre, først som formand for bestyrelsen i SFGHH, derefter SE Energi, og siden 2002 som formand for EnergiMidt, der undervejs er fusioneret med flere andre selskaber.

På falderebet, inden han går af som formand på det ordinære repræsentantskabsmøde her i maj, har han sammen med sin bestyrelse fået gennemført endnu en fusion – denne gang med det nordjyske Himmerlands El Forsyning, der dog endnu mangler myndighedernes godkendelse, inden den kan træde i kraft.

Dette – og meget mere kan man læse om i bogen, der rummer et meget omfattende billedmateriale.  Bogen er oprindelig tiltænkt nuværende og tidligere lokale medarbejdere i elforsyningsselskabet, men er ikke mere ”nørdet”, end at den sagtens kan læses med udbytte af andre historisk interesserede. Derfor et mindre antal sat til salg hos henholdsvis Skive Boglade i Adelgade og hos Bog&Ide i Søndercentret på Ågade, hvor den kan erhverves for lige knapt 100 kr. fra mandag den 25. april.