Forord til bogen om Egon

Af Mogens Jensen,

næstformand for Socialdemokraterne

Vi sad på Rønne’s Hotel i Slettestrand en fredag aften. Både Egon og jeg skulle holde oplæg på et fælles kursus for nordjyske socialdemokrater.

Vi fik bøf og rødvin, og snakken handlede både om ”de gode gamle

dage” på Mors, og om de planer Egon havde, når han inden længe ville være valgt som medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Den følgende mandag morgen mødtes jeg i Oslo Lufthavn med Henrik Dam Kristensen på vej mod et møde i Nordisk Råd i Reykjavik. ”Det er jo forfærdeligt det med Egon,” siger han, da vi vandrer ud mod gaten.

”Hvad for noget med Egon?”, spørger jeg og kan se på Henriks ansigt, at noget er helt galt. Så galt som det overhovedet kan være, finder jeg chokeret ud af, og vi må sætte os ned, så jeg kan genvinde fatningen.

Lige så klart som jeg husker, hvor jeg var, da jeg fik beskeden om mordet på Olof Palme i 1986, og på TV oplevede angrebet på World Trade Center i 2001, lige så klart husker jeg øjeblikket, hvor jeg fik at vide, at Egon Pleidrup Poulsen var død den 31. oktober 2010. På min fødselsdag.

Alle som kendte Egon, ved hvor de var, da de fik den rystende besked, er jeg overbevist om.

Det er denne bog et stærkt vidnesbyrd om. I klare vendinger, med

varme følelser og et stænk Egonsk humor fortæller familie, venner

og kollegaer om Egons liv, hans livsindsats og ualmindelig fantastiske personlighed. På papir er det meget vanskeligt at indfange Egons helt særlige personlighed. Den skulle opleves. Men denne bog kommer så tæt på som muligt.

Med Egon mistede Mors en af sine helt store politiske kæmper.

Socialdemokraterne mistede en fantastisk stemme og kraft. Familien mistede et omdrejningspunkt. Og vi er mange, der mistede en god ven og kammerat.

Denne bog giver os lidt af Egon igen og giver hans indsats videre til inspiration for eftertiden. Det kan ikke beskrives mere præcist, end sognepræst Benedicte Tønsberg gjorde det ved Egons begravelse i Karby kirke:

”Han var Mors’ styrmand, en stor politisk begavelse og et menneske

med hjertet fuld af længsel efter en bedre og mere retfærdig verden”.