Af Jytte Lund Larsen, forfatter og underviser
Titel: Limfjordsdigterne
Litteraturhistorie 1820 – 1930
Forfattere: Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen
Forlag: Limfjordsforlaget
År: 2023
Pris: kr. 249,95 - illustreret
Målgruppe: Interesserede i litteratur, undervisere, studerende og forfattere.
Forfatterne opdeler litteraturhistorien i fire perioder.
Historisk dækker de hundrede år over en voldsom udvikling. I 1820’erne så man begyndende opbrud i land-og almuekulturen. Statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge prægede tiden. Det var også her, der var en landbrugskrise. Desuden var der mange fattige, hvilket var med til at præge afvandring fra land til by. Og i 1864 tabte Danmark i krigen mod Preussen og afstod hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hvis man regner ud, hvad det betyder for Danmarks areal, så mistede vi 1/3 af arealet og 40 % af befolkningen. Industrialiseringen eksploderede og infrastrukturen blev udbygget.
Da jeg læste Limfjordsdigterne, blev jeg fanget af den enkle fremstilling af noget komplekst. Både mandlige og kvindelige forfattere, kendte og mindre kendte af slagsen.
Når vi normalt tænker på forlaget Gyldendal, falder tankerne på København, men det var Søren Jensen, født 1742 i Sebbersund, der grundlagde forlaget. Søren Jensens familie tog navneforandring til Gyldendal. Gennem forfatterportrætterne får læseren et blik ind i en egns forfattertalenter og deres syn på samfundet.
Man mærker tydeligt, at forfatterne er hjemme i litteraturhistorien og har en god formidlingsevne.
Som underviser i dansk på gymnasialt niveau får jeg et hurtigt overblik på forfattere, der er omtalt i bekendtgørelsen for dansk.
Anbefaling
På en kort og overskuelig måde får jeg et indblik i tiden og bliver præsenteret for en perlerække af forfattere. Som forfatter kan jeg selv bruge bogen, hvis jeg skal sætte mig i bogens historiske tid.
Jytte Lund Larsen
Forfatter, journalist og underviser. Hendes seneste udgivelser omfatter:
- "Bliv ven med din skriveblokering" udgivet af Forfatteforlaget Attika - "Da spejlet revnede" udgivet af Forfatterforlaget Attika - "Omkring Fyret" udgivet af Forlaget Legimus - "Fra notatblokken" udgivet af Forlaget mellemgaard - "Tangoliv" udgivet af Forfatterforlaget Attika - "Folk og deres biler" udgivet af Forlaget mellemgaard - "Mediepsykologi" udgivet af Forlaget Hedwig - "Sport" udgivet af Gyldendal - "Sport. CD" udgivet af Gyldendal - "Samfølelse" udgivet af mellemgaard - "Samfølelse" udgivet af Forlaget mellemgaard - "Livsgrønt" udgivet af mellemgaard - "Livsgrønt" udgivet af Forlaget mellemgaard - "På vej" udgivet af mellemgaard - "På vej" udgivet af mellemgaard - "Mellem-rum" udgivet af mellemgaard - "Mellem-rum" udgivet af mellemgaard - "Mentor - på erhvervsuddannelserne" udgivet af Erhvervsskolernes Forlag - "Det krystalklare jeg og mine omgivelser" udgivet af Forlaget Øknom - "Det krystalklare jeg og mine omgivelser " udgivet af Øknom